Sommerfuglenes flyvetid

Sommerfuglenes flyvetid er den periode, hvor det voksne individ er kommet frem fra puppen eller fra overvintring og flyver rundt. I den periode skal de have fundet en partner og have lagt nogle æg, så den nye generation er sikret. Derudover bruger de også en masse tid på at søge føde, for de flestes vedkommende i form af nektar.

Flyvetiden varierer fra art til art, men også fra år til år og fra lokalitet til lokalitet. Sommerfuglenes udvikling kræver varme, og i kolde perioder bliver deres vækst sat på stand-by. Derfor kan man opleve stor forskel på, hvornår de kommer frem fra år til år. De forskellige lokaliteters mikroklima varierer også, så derfor kan der være forskel på, hvornår arterne dukker op rundt omkring i landet.

Det enkelte individ har ofte en meget kort levetid på få dage til få uger, men da der i flyvetiden kontinuerligt klækker nye individer, så kan mange arter opleves hele sommeren og nogle endda hen i efteråret. 

Hannerne dukker altid op før hunnerne. De har brug for lidt ekstra tid til at modne, så de er klar til at parre sig med hunnerne, når de kommer frem.

De nedenstående flyvetider skal ses som en tommelfingerregel. Det er vigtigt at huske, at det sagtens kan variere 14 dage til begge sider. Inden man kører efter en bestemt art, kan det være en god idé at tjekke på fx naturbasen.dk og se om arten er begyndt at flyve.

FEBRUAR

I Danmark har vi 5 arter af dagsommerfugle, der overvintrer som voksne individer. Det er Citronsommerfugl, Sørgekåbe, Dagpåfugleøje, Nældens takvinge og Det hvide C. Dertil kommer Admiralen, som i nogle tilfælde er begyndt at overvintre i stedet for at flyve sydpå, som de normalt gør.

Det er ikke ualmindeligt, at der på en lun dag i februar, kan ses sommerfugle fremme. De er blevet vækket af varmen i deres vinterhi, og er som regel hurtigt tilbage i skjul, når temperaturen falder igen.

En tidlig Citronsommerfugl raster i de visne blade.

MARTS

I marts begynder de ovenstående arter rigtigt at komme frem, når ellers temperaturen tillader det. De skal helst have mindst 10-12 graders varme for at have energi til at flyve. Fælles for disse arter er, at den første generation flyver til ca. midt juni, hvorefter der i en periode ses ingen eller kun meget få af dem. Midt til slut juli begynder den nye generation at komme frem, og de flyver til de går til overvintring hen i oktober, igen alt efter temperaturen.

Nældens takvinge varmer sig i forårssolen.

APRIL

I april begynder sommerfuglesæsonen oftest for alvor. Det kan dog være noget sløjt i kolde år, som fx i år (2024). I et normalt år ville jeg på dette tidspunkt (slut april) have set 11-12 forskellige arter af dagsommerfugle, men i år har jeg kun set 4!

Som oftest er de arter, vi ser i starten af april: Grønåret kålsommerfugl og Lille kålsommerfugl. 

Midt i april kommer Stor kålsommerfugl, Skovrandøje, Storplettet perlemorsommerfugl og Skovblåfugl og i slutningen af april kommer Aurora, Nældesommerfugl og Grøn busksommerfugl.

Grøn busksommerfugl

MAJ

Lille ildfugl kan af og til ses fra midt april, men typisk begynder man at se dem fra starten af maj.

I midten af maj kommer følgende arter frem: Okkergul randøje, Dværgblåfugl, Rødplettet blåfugl, Alm blåfugl, Gråbåndet bredpande, Spættet bredpande, Fransk bredpande, Vejrandøje, Rødlig perlemorsommerfugl og Sort ildfugl.

I maj begynder de første Tidselsommerfugle at komme til Danmark sydfra. Det er en art, der varierer utroligt meget i antal. Nogle år er der nærmest invasion af dem, og i andre år ser man næsten ingen.

I slutningen af maj kan man begynde at kigge efter: Sortplettet bredpande, Stor bredpande, Sortåret hvidvinge, Brunlig perlemorsommerfugl, Okkergul pletvinge og Hedepletvinge.

Sortåret hvidvinge i en rapsmark.

JUNI

Juni er den måned, hvor flest arter starter deres flyvetid. Det er en fantastisk måned, men også lidt stressende, hvis man gerne vil rundt og se flest mulige arter. Heldigvis flyver de fleste af dem jo også i juli 😉

Start juni: Sandrandøje, Brun pletvinge, Græsrandøje, Isblåfugl og Engblåfugl.

Midt juni: Markperlemorsommerfugl, Klitperlemorsommerfugl, Engperlemorsommerfugl, Moseperlemorsommerfugl, Mørk pletvinge, Engrandøje, Moserandøje, Violetrandet ildfugl, Sortbrun blåfugl, Bølleblåfugl, Argusblåfugl, Foranderlig blåfugl, Sortplettet blåfugl og Ilia.

Slut juni: Spejlbredpande, Stregbredpande, Skråstregbredpande, Skovperlemorsommerfugl, Det hvide W, Dukatsommerfugl og Hvid admiral.

Bølleblåfugl er en af de arter, man kan kigge efter i juni.

JULI

Selvom der ikke er mange arter, der starter deres flyvetid i juli, så er der alligevel rigtig mange arter på vingerne. I juli kommer også de nye generationer af vores overvintrende arter. I juli blomstrer bl.a. Ager-tidslen, som er en rigtig god nektarplante, og som samler mange sommerfugle.

Start juli: Kejserkåbe og Ensianblåfugl

Midt juli: Blåhale og Iris

Slut juli: Kommabredpande

Iris suger mineraler på en skovsti.

AUGUST

Selvom man ofte kan se Guldhalen fra slutningen af juli, så er det først i august, at de er fremme i større antal. Dermed er det den af vores dagsommerfugle, der kommer senest frem.

Fra slut juli, men især i august/september kan man også være heldig at se nogle af de arter, der trækker op sydfra. Det er Orange høsommerfugl, Gul høsommerfugl og Grønbroget kålsommerfugl. Det er især i sydøst Danmark, man kan se dem.

Orange høsommerfugl i en kløvermark.

SEPTEMBER

Man kan stadig se en del arter af dagsommerfugle i september. 

Citronsommerfugl, Sørgekåbe, Dagpåfugleøje, Nældens takvinge og Det hvide C flyver rundt indtil de går til overvintring, når temperaturen falder nok. De fleste Admiraler er på vej sydpå, og de ses som regel trækkende, men enkelte bliver også og overvintrer. Tidselsommerfuglen trækker også sydpå i løbet af august/september.

Grønåret kålsommerfugl, Lille kålsommerfugl og Stor kålsommerfugl overvintrer alle som puppe, og de sidste voksne individer dør ud i løbet af september eller senest i oktober.

Storplettet perlemorsommerfugl, Skovblåfugl, Lille ildfugl, Alm blåfugl, Vejrandøje, Sandrandøje, Græsrandøje, Dukatsommerfugl, Blåhale og Guldhale er alle arter, man stadig kan være heldig at se i september.

Admiral i sommerfuglebusken 5/9-23.

Ulbjerg klint

Ulbjerg klint ligger ud til Lovns bredning, som er en del af Limfjorden, og er en del af et 200 ha stort fredet område. Læs mere om Ulbjerg klint her.

Der er to parkeringspladser, der kan bruges, hvis man vil til Ulbjerg klint. De er markeret med gule stjerner på kortet herunder.

GPS koordinater til den nordligste p plads: 56.37445768, 9.19222899.
GPS koordinater til den sydligste p plads: 56.37253596, 9.1925579.

Det bedste område til at kigge på sommerfugle, er området markeret med rødt. Det er MEGET kuperet terræn, og man skal ikke være for dårligt gående, hvis man gerne vil gå all-in på sommerfuglene der. De bevæger sig jo gerne op ad bakke. Man kan dog nøjes med at holde sig på stierne, og det gør det lidt nemmere, men nogle af dem er stadig ret stejle. Marken med den røde markering er indhegnet, men der er adgang både fra p pladsen og 2 steder fra stranden. Om sommeren går der køer.

Området markeret med blåt byder egentlig ikke på det helt store sommerfuglemæssigt, men der er bl.a. Grøn busksommerfugl, og derudover en masse andre insekter. Igen et indhegnet område, men med fin adgang.

Ulbjerg klint er nok især kendt for sin bestand af Opret kobjælde.

Hvis man kommer på det rigtige tidspunkt,
som er slut april - start maj,
så er bakkerne helt lilla af Opret kobjælde.

Her får man fornemmelsen af det kuperede terræn.

Vejen op til klinten set fra den nordlige p plads.

Der er virkelig mange forskellige planter. Ca 117 arter ifølge iNat.

Udkig over søen, som er en gammel mergelgrav. I baggrunden er det Lovns bredning.

Hvis man går ind ad lågen ved stranden, så er det denne udsigt, der kommer en i møde.

Maj-gøgeurt er talrigt til stede i området ved søen.

Af en jysk lokalitet at være, er det ikke fordi der er de helt store sjældenheder ved Ulbjerg klint, men der er mange sommerfugle, og alene det, gør at området er et besøg værd. Bl.a. er der rigtig fine bestande af Okkergul pletvinge og Sortåret hvidvinge.

Okkergul pletvinge på Opret kobjælde.

Okkergul pletvinge på Maj-gøgeurt.

Larver af Sortåret hvidvinge.

Dværgblåfugl

Grøn busksommerfugl

Her er en fuld artsliste over hvilke dagsommerfugle, der er registreret ved Ulbjerg klint.

Bredpander: Stor bredpande, Stregbredpande, Skråstregbredpande

Hvidvinger: Sortåret hvidvinge, Stor kålsommerfugl, Lille kålsommerfugl, Grønåret kålsommerfugl, Aurora

Egtl takvinger: Dagpåfugleøje, Nældens takvinge, Admiral, Tidselsommerfugl

Perlemorsommerfugle: Storplettet perlemorsommerfugl

Pletvinger: Okkergul pletvinge

Randøjer: Græsrandøje, Engrandøje, Okkergul randøje

Busksommerfugle: Grøn busksommerfugl

Ildfugle: Lille ildfugl

Blåfugle: Alm blåfugl, Dværgblåfugl, Rødplettet blåfugl

Udover dagsommerfuglene og de mange arter af planter, så er der ved klinten en bestand af Digesvaler. Strandengene er om sommeren fyldt med Sanglærker og Engpibere og ved stranden er der bl.a. Stor præstekrave.

Engpiber

Stor præstekrave

Min vilde have

19/3-2021 startede vi nedrivningen af en gammel bygning på vores grund. Vi har aldrig selv brugt bygningen, fordi allerede da vi flyttede ind i 1999 var nogle af tagspærene knækkede, og der var fyldt med gammelt bras fra den tidligere ejer.

Den gule bygning i baggrunden er vores nabos staldbygning.

Imens nedrivningen var i gang, begyndte jeg at forspire lidt hjemmehørende planter for at komme godt i gang. Det var bl.a. kællingetand, stor knopurt og filtbladet kongelys.

21/3-21. Min mand og ældste søn har været i gang 2 dage nu, og er allerede kommet et godt stykke vej.

Én ting er selve nedrivningen, noget andet er den helt absurde mængde affald, der skal samles sammen og køres væk. Her mener jeg ikke kun mursten, tagplader og træværk, men også alt det gamle skrammel, der stod i bygningen.

4/4-21. Vi er stort set færdige med at rive det af bygningen ned, som skal væk. Vi beholder en del af murene, for at skabe læ og et godt mikroklima til planter og dyr. Vi er dog forberedte på, at det nok ikke står for evigt, så vi tjekker af og til om det begynder at blive farligt at have til at stå.

Henne for enden af bygningen er der lavet et hævet dæk af beton. Det mangler endnu at blive fjernet her.

23/4-21. Min mand er begyndt at grave ud til havedammen. 

Ovre til venstre er sønnen startet på et stenbed.

I det hjørne hvor der er mest skygge skal der plantes tørst. Det er et lille træ, hvor bl.a. Citronsommerfugl og Skovblåfugl kan lægge deres æg. Jeg har sat en lille flad beholder ind, som forhåbentlig kan samle lidt vand og holde på fugten til bl.a. tudser.

30/4-21. Havedammen tager form. Snorene er spændt ud i vater, som retningslinje for gravearbejdet.

Hver gang vi graver i jorden på vores gamle landbrugsgrund, så viser det sig, at der de fleste steder er fuld af affald. Det var åbenbart ret almindeligt i gamle dage bare at grave alt muligt lort ned, hvis man alligevel havde gravet lidt eller skulle have fyldt et hul op. Det er alt muligt; plastik, ødelagt porcelæn og glas, jern, gamle gummistøvler, handsker, tagsten, emballage fra forskellige madvarer, reb, ja alt hvad man lige skulle af med. I dag kan man jo ikke bare samlet det sammen og komme af med det sådan. Det skal sorteres i mange forskellige kategorier. Selv nu, 3 år efter vi startede, bliver vi ved med at finde små stykker affald, når vi roder i jorden.

Her er vores sorteringssystem ;)

5/5-21. Her har jeg været en tur på planteskole og lede efter hjemmehørende planter til havedammen + et par engelsk græs, som dog desværre ikke er hjemmehørende, da det er en forædlet sort.

Der er bl.a. købt nøkkerose, gul iris, hornblad og vandspir.

Lidt af vandplanterne blev sat i en gammel zinkbalje.

7/5-21. Vi er færdige med nedrivning og oprydning, og nu er der hældt sand på til et forhøjet "bed" langs den ene side. Der blev sået en blanding af to forskellige frøblandinger af "vilde" frø. Grunden til at "vilde" er i "" er fordi det viste sig, at der kom en del op, som bestemt ikke var hjemmehørende.

Midlertidig opbevaring af havedamsplanter.

7/5-21. Havedammen er stort set gravet færdig, og jeg eksperimenterer lidt med hvordan de forskellige planter kan stå. Hvis jeg skulle lave det i dag, så havde jeg lavet noget mere plads på kanten henne ved den dybe ende. Både i bredde og dybde.

Havedammen er 80 cm på det dybeste sted og skråner så op.

9/5-21. Et bed med udelukkende sand. Der er lagt store sten for at holde på varmen og give et godt mikroklima og for at lave steder hvor fx insekterne kan sidde og varme op.

Havedammen blev foret med et lag underlagsdug og derefter med bassinfolie. Jeg er gået all-in på at købe det bedste 1,5 mm EPDM folie fra Koishopper.dk. Jeg magter simpelthen ikke hvis der går hul på det, og vi skal pille det hele op igen. For at gå med livrem og seler, så har vi også lagt underlagsdug under de store sten, som er i dammen.

Som I kan se så er der her i starten lagt rigeligt med folie ud. Det er ret vigtigt, da vandet presser det en del ned, og man kan risikere at man ikke har nok til at dække kanterne.

10/5-21. Dagen efter vi fik fyldt vand i, fik vi skåret kanterne af, lagt sten rundt om dammen og fik sat de første planter i.

Her kan man se, at der er underlagsdug under den store sten.

Hugo følger med i udviklingen fra en af vores 2 nye bænke.

Her har jeg lavet en lille lomme af underlagsdug, hvor jeg vil putte havedamsjord i, og så plante direkte i jorden. Det ville jeg ønske, jeg havde gjort langs den dybe ende også.

16/5-21. Der er kommet lidt planter i stenbedet.

24/5-21. Vi har fået hentet en masse sten, som skal ligge i bunden af dammen og skabe gemmesteder til vandkrybet.

19/6-21. Gad vide hvorfor der ikke kommer så mange planter op midt i bedet 😂

Det er Aico, der giver en pote med i havearbejdet her.

I det andet bed ser det heldigvis bedre ud.

9/7-21. En lille hyggekrog.

12/7-21. Der er kommet en del planter op. Som skrevet før, så var det ikke udelukkende hjemmehørende planter, der var i de frøblandinger, jeg havde købt. Der kom bl.a. masser af honningurt. En rigtig fin plante til bier og svirrefluer mm, men altså ikke hjemmehørende, som jeg gerne ville have haft. Derudover stikker den, og jeg har bestemt at jeg ikke vil ha stikkende planter i denne del af haven, da jeg vil kunne sætte mig ned og fotografere uden at bøvle med den del af plantelivet. (Stikkende planter er dog velkommen andre steder på grunden).

13/7-21. Valmuer, honningurt og kornblomster i rå mængder. Da det er 1 årige planter, så er det ofte dem der dominerer første år, når man købe frøblandinger.

Dette foto er taget samme dag som de to ovenstående, men senere på dagen. Her kan man rigtig se hvordan valmuerne kan stå fint fra morgenen af, men tabe kronbladene i løbet af dagen.

4/8-21. En af vores mange vinbjergsnegle.

4/8-21. Der begynder at være vækst i havedamsplanterne. Når man anlægger en ny havedam, så kan man faktisk ikke få planter nok. Jeg burde også have startet ud med mange mange flere. Det er nemlig med til at få brugt en masse næring i vandet, så der ikke kommer så mange alger.

21/9-21. En skøn blanding af forskellige planter.

En af vores stenbunker, som er et godt gemmested for kryb og kravl.

En af flere baljer med vand i haven. Alle er lavet så dyr har mulighed for at kravle op, hvis de skulle falde i.

En af flere grene- og kvasdynger.

20/10-21. Tørstetræ i det skyggefylde hjørne.

25/4-22. Vi tager hul på 2. sæson med Ruinhaven ved at lave hul om til en anden del af haven.

22/4-22. Både de Butsnudede frøer og Skrubtudserne har lagt æg i havedammen.

Her er det frøæg, som bliver lagt i en stor klump.

Og her Skrubtudseæg, som bliver lagt i lange kæder.

27/4-22. Haletudserne er ved at klække.

27/4-22. Engkabbelejen er sprunget ud.

3/5-22. Hullet i muren er færdigt. Så skal vi "bare" have fjernet stolperne fra den gamle havestue og ha brudt betonen op, så der kan komme vilde planter i den del også.

Et kig om til den del af haven, man kommer til, når man går gennem hullet. Den del af haven er fra tidligt forår domineret af først vintergækker og senere hvid anemone og nikkende fuglemælk. Når de er næsten færdigblomstrede, så plejer jeg at slå i bund med plæneklipperen med opsamling, og så bliver der kun klippet en sti resten af sæsonen. Der er sået liden skjaller, som jeg håber vil hjælpe med at gøre livet surt for græsset.

11/5-22. Der er ikke så mange farver i haven endnu. Jeg venter med spænding på at se hvad der springer ud i sæson ´22 😄

Blåhatten er dog i blomst fra tidlig på sæsonen og helt frem til vinter. Det må næsten være min yndlingsplante.

Alm røllike, stinkende storkenæb, filtbladet kongelys og helt ude til højre vrietorn.

11/5-22. Et kig ud over havedammen. Læg mærke til den fine staude Løvetand, som står i forgrunden med flotte gule nektarrige blomster fra tidligt på sæsonen 😄

Dagpragtstjerne er også allerede i blomst.

Engkabbeleje.

Langs kanterne på muren står der bl.a. sten. Der er næsten altid sjove dyr at finde under dem.

11/5-22. Vrietorn trives i solsiden af haven.

Gamle træstykker får lov at stå og være levested for biller og andet godt.

Som nævnt tidligere, så er stikkende og brændende planter forment adgang til Ruinhaven, men andre steder på grunden trives de fint og er meget velkomne. Her er et par af stederne med bl.a. stor nælde aka brændenælde, som er værtsplante for flere insekter i haven, bl.a. Nældens takvinge og Nældesnudebille.

Nældens takvinge larver på stor nælde

Den flotte Nældesnudebille, som kun er 6-8 mm lang.

12/5-22. Mit nye skilt kom med posten og blev straks sat op 😀

24/5-22. Denne sæson var Vellugtende aftenstjerne meget dominerende i haven. Det er en to-årig plante som teknisk set ikke er hjemmehørende, men er forvildet fra haveplanter. Det er en korsblomstret plante, og dermed kan den faktisk bruges som værtsplante for bl.a. Grønåret kålsommerfugl.

6/6-22. Vellugtende aftenstjerne og hvid okseøje dominerer i det forhøjede bed.

Der er blevet lidt mere for Hugo at se på siden sidste år.

14/6-22

18/6-22. Jeg kunne ikke stå for den fine ugle, som jeg fandt på en tankstation på en af vores sommerfugleture til Sjælland.

20/6-22.

22/6-22. Et kig fra hyggehjørnet hvor jeg har et lille bord og nogle havestole.

En dag vi sad og nød livet ved havedammen kom pindsvinemor luntende. Hun fik lidt at drikke og gik så ind i stalden igen til ungerne.

16/6-2023. Havedammen mm.

4/9-23. Dueurtsværmerlarver i haven. 6 stk i alt.

10/9-23. Stykket hvor den ene del af vores havestue har været, er nu ryddet, og der er sået frø og sat lidt vilde planter.

Lidt stemningsbilleder fra Ruinhaven.

BLOMSTER

Cikorie, Prikbladet perikon, Stinkende storkenæb
Natlys, Valmue, Blåhat
Bakkenellike, Kongepen, Nøkkerose.


DYR I HAVEN

For hvert år kommer der flere og flere arter på listen over matrikelarter. Nogle er her fast fra år til år, og andre bliver kun set en enkelt gang, og så er de videre. Men her er lidt smagsprøver på hvad der kribler og kravler på vores grund.


BILLER (39 matrikelarter pr 1/1-24)

Rødhovedet kardinalbille, Markskarnbasse, Alm sirsmælder
Skakbræt, Tidselskjoldbille, Tidselbuk
Håret markløber, Lille hvepsebuk, Tjørnebladbille

DAGSOMMERFUGLE (24 matrikelarter pr 1/1-24)

Sortåret hvidvinge, Aurora, Stor bredpande
Citronsommerfugl, Alm blåfugl, Stor kålsommerfugl
Dukatsommerfugl, Engrandøje, Dagpåfugleøje

NATSOMMERFUGLE (55 matrikelarter pr 1/1-24)

Gammaugle, Det sorte C, Okkergul bladmåler
Toplettet seglvinge, Agatugle, Stor smutugle
Brombær guldugle, Stor prydvinge, Åkandehalvmøl

NÆBMUNDEDE (33 matrikelarter pr 1/1-24)

Oncopsis sp, Skræppetæge, Alm bærtæge
Skovkanttæge, Lucernetæge, Alm græstæge
Blodcikade, Grøn bredtæge, Stor frøtæge

SNEGLE (15 matrikelarter pr 1/1-24)

Vinbjergsnegl, Havesnegl, Bøgesnegl
Stor mosesnegl, Posthornsnegl, Håret snegl
Kratsnegl, Pletbåndet solsnegl, Lundsnegl

GULDSMEDE (11 matrikelarter)

Hestesko-vandnymfe, Blodrød hedelibel, Brun mosaikguldsmed
Fireplettet libel, Grøn kobbervandnymfe, Rød vandnymfe
Alm vandnymfe, Blå libel, Stor farvevandnymfe

En af de nye arter i haven i 2023 var den smukke Hvepseedderkop, som er en art under udbredelse sydfra. Den har været i vores skov i nogle år, men i ´23 havde jeg 3 store flotte hunner i haven, og jeg fandt også 3 ægkokoner, så nu bliver det spændende hvor mange vi ser i 2024.

Hvepseedderkop hun med ægkokon.